Beskrivelse
Det lækreste tørklæde i 100% cashmire/cashmere med elefantprint designet af Hanne Lejbølle. Tørklædet kan både anvendes som normalt tørklæde, men fungere også fantastisk som et lille sjal der giver kroppen varme.
Lidt om Hanne Lejbølle
Som andre eventyr begyndte Hannes, med en rejse ud i den store verden og her gik rejsen til Mcleod Ganj i Himalayabjergene.
Her bor Dalai Lama og de tibetanere der er flygtet fra det kinesiske styre i Tibet. Under hendes ophold oplevede hun en varme og interesse som udviklede sig til venskaber. Det føles derfor som en naturlig udvikling, at hun rettede blikket mod den lille by i Himalaya, da hun skulle starte sin egen virksomhed i efteråret 2010. Her vidste hun, at hun kunne finde gode leverandører, med produkter af høj kvalitet og i et design, som hun kunne stå inde for.
Hanne Lejbølle er opvokset i Nakskov med et garnnøgle i hånden og har elsket at strikke siden hun var 5 år. Hun lærte fra starten af, at man spildte tiden, hvis man ikke havde gang i et stykke håndarbejde. Hanne er uddannet væver, og har haft dekorations opgaver på forskellige teatre i samarbejde med bl.a. Jean Voigt.
De sidste år har Hanne arbejdet med at designe kåber og tasker syet af indiske bomulds sarier. Samt syet kåber, kimonoer og buksedragter op i eget print og design – Det samme gælder tørklæderne.
Hendes koncept er, ”at se med fingrene”. Konceptet fra udvælgelsen viderefører hun til salget i butikkerne. Her vælger kunden det design der tiltaler dem.