Beskrivelse
Sarikåbe Alok L.
Produkterne fra Hanne Lejbølle er syet af indiske brugte sarier i 100% bomuld med håndbroderede Kartha sting, som er rækker af bittesmå sting fra bort til bort.
Hver sari er nøje udvalgt af Hanne og derfor er hvert produkt unikt. Heraf skal man også være opmærksom på, at der kan forekomme små lapper og reparationer i stofferne, som er med til at give produkterne et personligt præg. Derudover kan kåben anvendes på begge sider og fungerer dermed som en 2i1 kåbe.
Kvinderne bringer deres gamle sarier til markedet, hvor de bliver købt af små virksomheder. De kan så købe mad, potter og pander og på den måde skaber de ny anvendelse for de smukke sarier.
- Husk skånsom vask!
- Størrelse: L
- Kan anvendes på begge sider
Lidt om Hanne Lejbølle
Som andre eventyr begyndte Hannes, med en rejse ud i den store verden og her gik rejsen til Mcleod Ganj i Himalayabjergene.
Her bor Dalai Lama og de tibetanere der er flygtet fra det kinesiske styre i Tibet. Under hendes ophold oplevede hun en varme og interesse som udviklede sig til venskaber.
Det føles derfor som en naturlig udvikling, at hun rettede blikket mod den lille by i Himalaya, da hun skulle starte sin egen virksomhed i efteråret 2010.
Her vidste hun, at hun kunne finde gode leverandører, med produkter af høj kvalitet og i et design, som hun kunne stå inde for. Sjalerne kommer bl.a. fra Kashmir, som er kendt for deres gamle familie traditioner indenfor tekstil og handel og deres høje kvalitet, men også fra producenter, i Kulu Dalen i Himalaya.
Hanne Lejbølle er opvokset i Nakskov med et garnnøgle i hånden og har elsket at strikke siden hun var 5 år. Hun lærte fra starten af, at man spildte tiden, hvis man ikke havde gang i et stykke håndarbejde. Hanne er uddannet væver, og har haft dekorations opgaver på forskellige teatre i samarbejde med bl.a. Jean Voigt.
Hendes fokus og store interesse ligger i sjalerne. Som udgangspunkt vælger hun hvert enkelt sjal ud, og kan på den måde følge med i forholdet mellem kvalitet og design.
De sidste år har Hanne arbejdet med at designe kåber og tasker syet af indiske bomulds sarier. Samt syet kåber, kimonoer og buksedragter op i eget print og design.
Hendes koncept er, ”at se med fingrene”. Konceptet fra udvælgelsen viderefører hun til salget i butikkerne. Her vælger kunden det design der tiltaler dem.